Under Dansk Ishockey Award 2012 den 23. maj skal der kåres vindere 12 forskellige kategorier, og en af dem er Årets Supporterklub.
Vinderen udpeges af en komité bestående af DIU's sportschef Ulrik Larsen, DIU's sikkerhedskonsulenter Flemming Bertelsen og Morten Rasmussen, samt webredaktør Michael Søvsø, som har set en masse ligakampen igennem sæsonen.
Vindersupporterne udpeges blandt tre nominerede supporterklubber, og I opfordres til at sende indstillinger ind til Michael Søvsø på mailadressen msp@hockeyligaen.dk. På grundlag af bl.a. indstillingerne findes de tre nominerede supporterklubber. Fristen for indstillinger er 10. maj.